Skive Idrætsklubs beskedne klubhus ved sportspladsen ved Grønnegade, fotograferet i 1910 to år efter at klubhuset blev opført.
Det splinternye klubhus ca. 1908.
Skive Idrætsklubs førstehold foran klubhuset ca. 1910.
I 1912 fik Skive Idrætsklub for første gang besøg af en udenlandsk klub, den tyske fodboldklub Holstein fra Kiel. SIKerne er i mørke bukser.
I 1914 kom københavnerklubben Velo på besøg i Skive. SIKerne er i hvide bukser og mørke trøjer.
I 1917 afholdt Skive Idrætsklub for første gang klubmesterskab i tikamp i atletik. Billedet er taget ved det andet klubmesterskab, der blev afholdt den 18. august 1918.
I 1919 blev klubhuset udvidet i stueplan og forhøjet med en etage.
Klubhuset efter udvidelsen i 1919
I 1921 skænkede elinstallatør Kasper Jakobsen, mangeårigt medlem af Skive Idrætsklub, et stort ur til klubhuset.
Klubhuset ca. 1925.
Skive Stadion ved Grønnegade set fra luften 1926.
Gæster fra Østrig 1925 fodboldholdet fra Brigitten Auer i Wien. SIKerne er i hvide trøjer.
Fra 1919 til 1939 arrangerede Skive Idrætsklub hver sommer et landbopokalstævne for omegnens klubber. Fotografiet er taget ved stævnet i 1925, hvor der deltog 14 klubber. Ramsing blev årets vinder af den udsatte vandrepokal.
Skive Idrætsklubs ni fodboldhold sommeren 1925: drenge, junior, ynglinge, senior (første- og andethold) samt old boys.
I 1922 anlagde Skive kommune to tennisbaner ved siden af klubhuset, og Skive Idrætsklub tog tennis på programmet. Her ses tennisspillere fra Nordvestjylland, samlet til stævne i Skive i 1925.
Tre atletikfolk foran klubhuset ca. 1920. Til højre ses Østergaard Pedersen, der var klubbens bedste løber.
Vintertræning ca. 1930.
Stadion blev også benyttet af andre end Skive Idrætsklub. Her ses ledere i Arbejdernes Idrætsforening ved klubhuset engang i 1930erne. AIFs formand, bogtrykker Michael Møller, står til venstre.
I 1944 blev det nuværende stadion indviet. Skive kommune havde egentlig lovet Skive Idrætsklub et nyt klubhus, men det kunne man ikke få materialebevilling til, så i stedet overtog kommunen klubhuset og flyttede det til det nye stadion, Foto ca. 1946.
Skive Stadion set fra luften ca. 1950.
Umiddelbart efter indvielsen af det nye stadion i juni 1944 blev det overtaget af de tyske soldater i Skive. Efter befrielsen blev stadion taget i brug af modstandsbevægelsen til en stor parade den 8. maj 1945.
I 1959 blev klubhuset ramt af en brand.
Det lykkedes brandvæsenet at redde klubhuset.
Efter branden blev klubhuset udvidet på første sal, hvor den hidtidige balkon blev inddraget til klublokale. Foto 1966.
Skive Stadion set fra luften i midten af 1960erne.
Klubhuset set fra åen ca. 1962.
I 1966 indviede Skive Idrætsklub efter mange års arbejde et nyt klubhus med tilhørende tribune. Dermed blev det gamle klubhus ledigt, og det blev i 1969 overtaget af Skive Atlet Club til klubhus.
Placeringen af stadion med Skive Å som nærmeste nabo har ofte skabt problemer som her engang i 1970erne, hvor åen gik over sine bredder og satte klubhuset under vand!
Pause i træningen ca. 1918.
Det Røde Klubhus | CVR: 32485847 | Havnevej 16, 7800 Skive - Danmark | info@drk-skive.dk